Studietur
Open Food Facts holder årligt et møde hvor folk fra hele verden mødes for at præsentere ideer, erfaringer og viden, der alle tager afsæt i projektet Open Food Facts og dets underprojekter.
I år er det fredag-lørdag d. 13 – 14. november 2026 og du er velkommen!
De danske kræfter
I samarbejde mellem OpenFoodFacts og OpenDenmark har vi lavet en studietur som kan deltage på, hvis du vil med.
Turen arrangeres frivilligt at Marius Grote, ambassadør for OpenFoodFacts i Tyskland og i de nordiske lande, og Peter Leth, frivillig Open Food Facts og formand for OpenDenmark.
Program
Vi foreslår følgende program
(men du kan tilpasse det med andre tider, transportformer og overnatninger, som du vil).
Onsdag d. 11. nov. Afgang 8.15 Kolding Station med tog til Paris. Ankomst 20.00.
Torsdag d. 12. nov. Fri dag i Paris. Muligvis studietur til Unescos hovedkvarter, for interesserede. Aftenmad sammen, for interesserede, sammen med grundlæggeren, holdet og ambassadører bag projektet. Super hyggeligt – 2 minutters gang fra hotellet.
Fredag d. 13. nov. 8.30 Vi går til Academie de Climat, til mødestedet. Frokostpausen giver mulighed for at prøve de hyggelige cafeer
Lørdag d. 14. nov. Kl. 9.00 Afgang til mødet. kl. 20. går vi ud i byen og hygger os sammen.
Søndag d. 15. nov. Kl. 9.30 Tog hjem til Danmark. Kolding ca. kl. 22.00. Tak for denne gang.
Ugen efter:
Mandag d. 23. nov. Kl. 19.00 ONLINE. Vi ses og siger tak for denne gang – opsamling og netværk.
Hvad kan du forvente
Måske kender du allerede Open Food Facts (ellers kan du læse mere om projektet på Tools for Alle).
Men turen til Paris vil være noget andet og mere end det du oplever alene. Det er klart. Du vil fx høre oplæg om hvordan denne database bliver brugt af forskere, undervisere, myndigheder og leverandører andre steder. (For der er en række lande, som bare er 5 år foran med erfaringer).
Du vil måske deltage i workshops, der lærer hvordan du kan bruge Open Food Facts i undervisningen eller hvordan du selv kan koordinere “scan-parties”, altså citizen science og crowd-sourcing der skaber brugbare data om jeres dagligvarer.
Er du teknisk interesseret vil du sikkert også møde et par stykker, der gavmildt deler ud af fif om vibe-coding, app-udvikling, taksonomier og APIer.
Arbejder du med folkeoplysning, vil fx erfaringer med projektets samarbejde med EU-kommissionen, den franske regering og andre myndigheder i og udenfor EU interessere dig.
Og endelig så tror jeg du vil møde folk, der bruger projektet til at passe på sig selv og til at være nysgerrig på hvordan fødevarer, kosmetik, dyrefoder og andre produkter er produceret og prissat.
Personligt var min største oplevelse sidste år at opleve hvor dedikerede og dygtige mennesker, der er i projektet, og hvor seriøst projektet bliver taget andre steder.
Om studieturen
Studieturen bliver for 10-20 personer fra Danmark.
Vi glæder os
Åbn Open Food Facts’ årsmøde er for enhver, der har interesse i teknologi, sundhed, forbrugersikkerhed, citizens science og fødevarer. Midt i hjertet af byen i bygningen Académie du Climat.
Stipendiater
Vi vil gerne hjælpe alle til at få en god tur til Open Food Facts dagene.
Har du brug for økonomisk støtte eller et rejselegat for at deltage i turen, så skriv til os. Vi er i gang med at finde sponsorer.
Skriv til peter@openfoodfacts.dk
Tilmelding
Du tilmelder dig ved at sende en mail til Peter Leth på peter@pluk.dk
Så får vi styr på om du 1) rejsemåde, 2) overnatning og 3) fakturering og pris. Spørgsmål = skriv.
Académie du Climat
Vi skal være i det smukke “forsamlingshus” Académie du Climat, som ligger herligt op til cafeer, torvet og masser af charmerende steder. Se stedet. Se på kort.
Vi skal nok hjælpe dig med at finde vej og komme rundt.
Transport
Vi tager toget 8.15 i Kolding, så er vi fremme kl. 8 om aftenen. Skift i Hamborg og Köln. Lækre lyntog som ICE og Eurostar (så hvis du ikke har prøvet lange togrejser før, så glæd dig). Spisevogne undervejs og en lille time til at skifte i hvert sted.
Du er også velkommen til blot at klare transporten selv.
Hotel
Vi bor centralt på Cosmos Hotel som ligger 5 minutter fra metro og i 20 minutters gang til Academie du Climat, hvor vi skal være. Se på kort. Det er pænt, rent, hyggeligt og småt. Morgenmaden er i orden og der er både rimelig ro om natten og masser af lækre steder at besøge dag / nat i nærheden.
Du er også velkommen til at vælge et andet hotel selv.
Priser
Billet 1. Studieudflugt
Transport Danmark-Paris t/r med tog. Hotel fire overnatninger på enkeltværelse inkl. morgenmad. Faktureret til EAN eller mail. ca. 8.000,- + moms (på nogle udgifter)
Udgifter derudover, som du kan forvente vil være offentlig transport, frokost og aftensmad nogle dage.
Billet 2. Egne køb
Hvis du ønsker at købe billetter selv og blot deltage på turen sammen med os andre, så er du også velkommen til det. Vi foreslår at du betaler 1000,- for at kunne deltage i det vi arrangerer og for at vi hjælper dig undervejs. Beløbet betales til OpenDenmark og pengene bruges til OpenFoodFacts aktiviteter.
Billet 3. Kort besøg
Hvis du kun ønsker at deltage i de to dage fredag – lørdag, og blot vil have hotel og forplejning på plads. Men selv klarer transport . Så er prisen for enkeltværelse, én overnatning og alt inkl. 4000,-
Billet 4. Stipendie
Ønsker du at deltage, kan du også skrive til os for at søge et rejsestipendiat. Vi arbejder på at finde sponsorer, når du søger.
For alle
For alle gælder: Snak med os. Så finder vi ud af hvad der er den bedste løsning for jer. Vi regner med et loft på 20 deltagere for denne tur.
Afmelding
Hvis du afmelder dig, vil vi være nødt til at kræve betaling for de udgifter vi ikke har mulighed for at afbestille. Det vil fx glæde rejseudgifterne. Hvis billetterne kan ændres eller overdrages, får du besked.
Herlige folk venter
Vær med i fællesskaberne
Turen til og fra Paris bliver i sig selv en herlig rejse, med mulighed for at møde nye mennesker. Men du skal også glæde dig til at se hvordan Open Food Facts opleves, bruges og udvikles. Dét kommer du helt sikkert til, fx når du møde teamet omkring projektet og ambassadørnetværket, der også er en del af det store fællesskab.

